Ejendommen

Om ejendommen Holte Parkgård

Andelsboligforeningen Holte Parkgård er beliggende i Rudersdal Kommune.  Den 3-længede ejendom med gårdanlæg blev opført på Sofievej, Kongevejen og Dronninggårds Allé i 1937 og var i privateje som udlejningsejendom.  

Den 1. oktober 2017 overtages ejendommen af Andelsboligforeningen Holte Parkgård, der blev stiftet den 9. august 2017 af 28 lejere.  I dag består ejendommen af 36 andelslejligheder, 12 lejede lejligheder, 9 erhvervslejemål og 9 udlejede garager, samt opbevaringsrum på lofterne og kælderrum.

Lejlighedernes størrelse

37 m2 – 1 lejlighed Kongevejen
59 m2 – 17 lejligheder Sofievej
60 m2 – 2 lejligheder Sofievej
68 m2 – 3 lejligheder Dronninggårds Allé
69 m2 – 6 lejligheder Dronninggårds Allé
75 m2 – 2 lejligheder Kongevejen
76 m2 – 3 lejligheder Kongevejen
82 m2 – 1 lejlighed Sofievej
90 m2 – 4 lejligheder Kongevejen
91 m2 – 6 lejligheder Dronninggårds Allé
103 m2 – 2 lejligheder Sofievej
127 m2 – 2 lejligheder Dronninggårds Allé

VEJENE VED HOLTE PARKGÅRD

DRONNINGGÅRDS ALLE

Dronninggårds Allé strækker sig 2,5 km fra Næsseslottet i vest til Kongevejen i øst, og kan føres tilbage til 1600-tallet.  Navnet er efter Frederik d.3.s dronning Sophie Amalie (1628 – 1685), som i 1661 lod opføre en lystgår og administrationscenter Dronninggård ved den nuværende Tesch Allé med tilhørende parkanlæg og et større landbrug.  Her afholdt dronningen og hendes hof prægtige fester og gik efter tidens mode på kaninjagt i området. 

I 1781 købte storkøbmanden Frederik de Coninck (1740 -1811) Dronninggård, hvor han på næsset imellem Store Kalv og Lille Kal ved Furesøen opførte ejendommen Næsseslottet i klassicistisk stil.  Omkring Næsseslottet etablerede den belgiske oberst Jean Frederic Henry de Drevon (1734-1797) et omfattende haveanlæg i romantisk landskabelig stil. 

Dronninggårds Allé har fra det 17. århundrede forbundet godset Dronninggård med Kongevejen via den nuværende Gl. Dronninggårds Allé og Ernst Bojesens Vej.  Dronninggårds Allés østligste strækning (hvor en længe af Holte Parkgård ligger) ud til Kongevejen, blev anlagt i 1932 i forbindelse med, at man nedlagde jernbaneoverskæringen ved Gl. Dronninggårds Allé.  I stedet blev trafikken på tværs af jernbanen ført under viadukten ad den i 1932 anlagte strækning til Kongevejen.

Fra ”Vejnavne fra Aggershvile Allé til Øverødvej” af Caspar Christiansen og Martin Dahl, udg. af Historisk-topografisk Selskab forSøllerødegnen i samarbejde med Rudersdal Museer. 2011.

KONGEVEJEN

Kongevejens navn skal historisk set tages helt bogstaveligt – det var kongens vej.  Den blev anlagt i 1584 af Frederik 2. (1534-1588), for at han og hans følge nemt kunne komme fra København til slottet i Hillerød. Dele af den oprindelige Kongevej kan man stadig se sno sig igennem Geelskov og Rudeskov.

I 1764 indkaldte Frederik 5. (1723-1766) den franske vejingeniør Jean Marmillod til at forny Kongevejen efter det dengang moderne, snorlige franske barokprincip. Kongevejen var kongens ejendom, men efterhånden blev den befærdet af almindelige mennesker, der måtte betale en afgift for at benytte den.  Afgiften blev opkrævet ved bomme langs vejen, og en af dem blev placeret ved foden af Geels Bakke.  Ved den og op langs Kongevejen voksede det senere Nyholte så småt frem.  Bommen og den prægtige ”Holtebøg” på hjørnet af den senere Stationsvej var længe byens vartegn.  Først fra 1915 kunne man færdes på Kongevejen uden af betale afgift.

Fra ”Vejnavne fra Aggershvile Allé til Øverødvej” af Caspar Christiansen og Martin Dahl, udg. af Historisk-topografisk Selskab forSøllerødegnen i samarbejde med Rudersdal Museer. 2011.

SOFIEVEJ

Arealet blev i 1894 købt af vinhandler Josua E. Larsen, som anlagde en privatvej og opførte villa Bianca.  Efterfølgende mellem 1896-1916 har vejen fået navnet Sofievej.

Fra ”Vejnavne fra Aggershvile Allé til Øverødvej” af Caspar Christiansen og Martin Dahl, udg. af Historisk-topografisk Selskab forSøllerødegnen i samarbejde med Rudersdal Museer. 2011.